Sølvnitrat

frederiksen

Sølvnitrat er en giftig og ætsende kemisk forbindelse af sølvkvælstof og ilt. I sin rene form ved stuetemperatur og i atmosfærisk tryk optræder stoffet som gennemsigtige eller hvide krystaller.

Sølvnitrat bruges i fotografiske film og i fremstillingen af farvestoffer. Desuden udgør det “kilden” til sølv ved forsølvning (herunder forsølvning af glasplader som derved bliver til spejle).

Sundhed og sygdom

Sølvnitrat er giftigt ved indtagelse eller inhalation. Ved kontakt med hud kan stoffet skabe brune misfarvninger, som gradvist bliver sorte. Disse misfarvninger kan ikke vaskes eller på anden måde fjernes – har man først fået dem, må man vente på at huden slides udefra, og ny, “pletfri” hud skabes indefra.

Opløsninger med lave koncentrationer (f.eks. 1 %) af sølvnitrat virker antiseptisk, og har tidligere været anvendt som øjendråber på nyfødte.

Leave a Reply

Your email address will not be published.